Forside / Kontrol / Standarder for TET’s virksomhed

Standarder for TET’s virksomhed

TET har ifølge lovgivningen fuld adgang til oplysninger hos PET, FE, CFCS og PPNR. Imidlertid opstår der i praksis følgende grundlæggende udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af TET’s kontrol:

  • TET kan alene kontrollere de dele af PET, FE, CFCS og PPNR, som tilsynet har kendskab til.
  • TET har ikke ressourcer til at foretage fuldstændige kontroller af alle dele af PET, FE, CFCS og PPNR.
  • TET’s kontroller skal kunne dokumentere forholdene i PET, FE, CFCS og PPNR med et begrænset ressourceforbrug.

For at håndtere udfordringerne har TET udviklet en række standarder for sit kontrolarbejde. Standarderne består af følgende tre delelementer:

Kortlægning af it-infrastruktur har til formål at give TET det nødvendige kendskab til PET’s, FE’s, CFCS’ og PPNR’s tilvejebringelse, behandling og videregivelse af oplysninger.

Planlægning af kontroller har til formål at prioritere TET’s ressourcer ud fra en tidssvarende risiko- og væsentlighedsvurdering.

Gennemførelse og verificering er en løbende proces, hvor beslutning om TET’s kontrolmetode altid finder sted på baggrund af en konkret risikovurdering af de enkelte kontrolobjekter.

Du kan tilgå TET’s standarder i boksen på denne side.

Du kan også læse mere om TET’s muligheder for at kontrollere tjenesterne, centret og enheden under Reaktionsmuligheder.

Se TET’s seneste standarder